Familie (Vers 7-9)

Lyrics

[Vers 7] Da isen løsned for lindvejrs bør, gikk Terje med briggen på rejs Om høsten, da grågåsen fløy mot sør, han mødte den undervejs Da falt som en vegt på matrosens bryst Han kendte sig stærk og ung Han kom fra solskinnets lysende kyst Akter lå verden med liv og lyst Og for bougen en vinter tung [Vers 8] De ankred og kameraterne gikmed landlov til sus og dus Han sendte dem ennå et lengselsblikk Da han stod vеd sitt lille hus Han glytted inn bak det hvidе gardin Da så han i stuen to Hans kone sad still og hespled lin Men i vuggen lå, frisk og rød og fin En liden pige og lo [Vers 9] Der sagdes, at Terjes sind med ett fikk alvor fra denne stund Han trelled og sled og blev aldrig trett av at vugge sit barn i blund Om søndagskvelden, når dansen klang vilt fra den nærmeste gård Sine gladeste viser hjemme han sang Mens lille Anna lå på hans fang og drog i hans brune hår