Nødsår (Vers 10-12)

Lyrics

[Vers 10] Så lakked og led det til krigens åri attenhundred og ni Endu går sagn om de trængsels-kår, som folket da stedtes i Engelske krydsere stængte hver havn, i landet var misvækst og nød Den fattige sulted, den rige led savn To kraftige arme var ingen til gavn, for døren stod sot og død [Vers 11] Da stured Terje en dag eller to, så ristet han sorgen av Han mintes en kjenning, gammel og tro Det store bølgende hav Der vester har ennå hans gjerning liv i sagnet, som djerveste dåd Da vinden kuled lidt mindre stiv, Terje Vigen rodde for barn og viv over havet i åpen båd [Vers 12] Den mindste skækte, der var at få, blev valgt til hans Skagensfart Seil og mast lod han hjemme stå Slig tyktes han bedst bevart Han mente nok, Terje, at båden bar Om sjøen kom lidt påtvers Det jydske rev var vel svært at gå klar Men verre den engelske "Man of war" med ørneøyne fra mers