Avskjed (Vers 39-41)

Lyrics

[Vers 39] Da dagningen lyste var hvermann frelst Yachten lå lengst i havn Med nattens saga taug de nok helst, men vidt fór dog Terjes navn Drømmenes uværskyer grå feide en stormnatt vekk Og Terje bar atter så rank som få Den nakke, der krøgtes hin dag han lå ikne på korvettens dekk [Vers 40] Lorden kom, og mylady med Og mange, mange med dem De rysted hans hånd til farvel og Guds fred Der dе stod i hans ringe hjem De takkеd for frelsen da stormen peb, for frelsen fra sjøgang og skjær Men Terje strøk over barnets slæb: "Nei, den som frelste, da verst det knep, det var nok den lille der." [Vers 41] Da yachten dreide for Hestnæs-sund, den heiste det norske flagg Litt længre vest er en skumklædt grund Der gav den det glatte lag Da tindret en tåre i Terjes blikk Han stirret fra heien ut: "Stort har jeg mistet, men stort jeg fik Best var det, kan hende, det gikk som det gikk Og så får du ha takk da, Gud!"