Etterord (Vers 42-43)

Lyrics

[Vers 42] Slig var det jeg så ham en enkelt gang Han lå ved bryggen med fisk Hans hår var hvitt, men han lo og sang Og var som en ungdom frisk Til pigerne havde han skæmtsomme ord Han spøgte med byens børn Han svinged sydvesten og sprang ombord Så hejste han fokken, og hjem han fór, i solskin, den gamle ørn [Vers 43] Ved Fjære kirke jeg så en grav Den lå på en værhard plet Den var ikke skøttet, var sunken og lav, men bar dog sit sorte bræt Derstod "Thærie Wiighen" med hvitmalt skrift, samt året, han hvile fandt Han lagdes for solbrand og vindes vift, og derfor ble gresset så stritt og stivt, men med vilde blomster iblandt Men med vilde blomster iblandt