Da Tvivlen Blev Bøffet

Lyrics

Udenfor der driver sneen gæk Og narrer nattens mørke fangearme Vinden hvirvler dagens indtryk væk Og smelter dem mod vinduesglassets varme Bag hvilket vi to ligger Med maven mod hinanden Og kæler, ler og kigger Og stryger håret væk fra panden Jeg hvisker: Du er blevet Meget mere end min ven Og kryber nær og spør' om Vi skal elske lidt igen . Ja det er som eventyret sner forbi Og ønskefeen drysser mildt med løfter Glemt er lommebogens tyranni Og virkelighedens dybe dybe grøfter Tænk at bruge timer Til at knuge om din hånd Mens ordene i stimer De hænger sammen uden bånd Ja jeg er helt forbløffet Over denne vinterdag Da tvivlen den blev bøffet Og fik det glatte lag