Fandens Fiol

Lyrics

Kresten var af husmandssl�gt og havde sit hjem På de yderste marker mod havet At spille fiol var hans st�rste lyst Sk�nt han ikke rigtig havde fat i taw'et Men nede i �en holdt Fanden til Og Kresten havde h�rt at han ku' spil' Og solen fik gl�d Og morgenhanen gol F�r de sidste toner l�d Fra Krestens fiol Kresten gik til �en ned og spejled' sig deri Og �nsked' sig et taw som ingen anden Kastede en dyrek�lle ned i �ens dyb Og r�bte h�jt p� Fanden "L�r mig at spille, min sj�l m� du ta'!" Og Fanden dukked' op og sagde "Ja" Og solen fik gl�d & Nu ku' Kresten spille s� det fl�jted' og det f�g Og sn�reb�ndet brast i hver en sko Tallerknerne hoppede og kopperne sprang Og ingen fod ku' blive i ro Snart kom folk fra det ganske land For at h�re Kresten spillemand Og solen fik gl�d & En aften da s� han den dejligste pige Og lagde snart fiolen v�k Men den gav sig til at kradse og hv�se og skrige S� folk blev blege af skr�k Den kunne hverken t�mmes af ild eller b�nd Nej den faldt f�rst til ro i Krestens h�nd Og solen fik gl�d & Man fandt ham n�ste morgen i den tomme gildesal Den st�rste spillemand her til lands Neglene bl�dte og hjertet brast Da han spilled' op til sidste dans Man sl�bte Kresten v�k ved hans st�vleh�l Moralen er: lad v�r' og s�lg din sj�l Og solen fik gl�d &