Mitt hjerte alltid vanker

Lyrics

[Tekst til "Mitt hjerte alltid vanker"] [Vers 1] Mit Hjerte altid vanker I JEsu Føderum Did samles mine Tanker I deres Hovedsum: Der er min Længsel hjemme Der har min Troe sin Skat — Jeg kan dig aldrig glemme Du søde Julenat! [Vers 2] Du, mørke Stald, skal være Mit Hjertes Fryde-Slot; Der kan jeg daglig lære At glemme Verdens Spot; Der kan jeg bedst befinde Hvori min Roes bestaaer; Naar JEsu Krybbеs Minde Mig ret til Hjertе gaaer [Vers 3] Men ak! hvad skal jeg sige Naar jeg vil tænke paa At Gud af Himmerige I Stalden ligge maa: At Himlens Fryd og Ære Guds væsentlige Ord Skal saa foragtet være Paa denne slemme Jord! [Vers 4] En Perle, der forgjettes Saa nøie ledes op; Den blanke Demant sættes I gylden Krones Top; Man kaster ei en Drue Blandt tørre Grene ned: Skal jeg min Gud da sske I saadan Usselhed? [Vers 5] Hvi skulde Herresale Ei for dig pyntet staae? — Du havde at befale I hvor du pegte paa — Hvi lod du dig ei svøbe I Lyset som et Baand Og Jordens Konger løbe At kysse paa din Haand? [Vers 6] Hvi lod du ei udspende En Himmel til dit Telt Og Stjerne-Fakler brænde? O store Himmel-Helt! Hvi lod sig ei tilsyne En mægtig Englevagt Som dig i Silkedyne Saa prægtig burde lagt? [Vers 7] Nei! JEsus faaer sit Leie I denne gode Juul Hvor Betlere de pleie At lægge sig i Skjul; Det var end ei hans eget Det Høe, hvori han laae — Han havde ei saa meget Han kunde ligge paa [Vers 8] Den Sag kan ei begribes At JEsus, Gud og Mand Saa meget hart indknibes I Verdens Jammerstand: Han, som med Guddoms Vælde Al Verden dømme vil Ei har det, han kan hælde Sit arme Hoved til [Vers 9] En Spurre har sit Rede Og sikkre Hvile-Boe; En Svale ei tør lede Om Nattelys og Roe; En Løve veed sin Hule Hvor han sin Roe kan faae: Skal da min Gud sig skjule I Andres Stald og Straae? [Vers 10] Ak, kom! jeg vil oplukke Mit Hjerte, Sjel og Sind Med tusind Længsels Sukke Kom, JEsu, dog herind! — Det er ei fremmed Bolig Du har det selv jo kjøbt — Saa skal du blive trolig Udi mit Hjerte svøbt [Vers 11] Jeg vil med Palmegrene Dit Hvilested bestrøe: Min Brudgom, dig alene Jeg leve vil og døe Kom! lad min Sjel erlange Sin rette Qvæge-Stund At kysse tusind Gange Din søde Rosenmund