Pigen Med Verden På Sin Krop

Lyrics

[Omkv�d] Der er ingen anden pige Der giver en fuck for hvad vi p�, s� l�nge vi p� det samme Og da jeg faldt i og satte mig ned og sagde goddag til hende Tegnede vi verden p� hendes krop Så vi kunne lade den ligge og bygge vores egen op [Vers 1: Mund De Carlo] Hun kan skille sig ud fra m�ngden Hun kan blende ind og g� ubem�rket igennem den Hun kan plante tanken f�r du selv n�r at t�nke den Du har glemt din dr�m fra i nat men hun har lige form�et at forl�nge den Med n�rv�ret hun udstr�ler Selv n�r jeg betragter hende p� afstand er hun oppe i hovedet p� mig Gudesmuk fra h�rspidser til fods�ler Funkler som en stjerne n�r hun g�r mod str�mmen af moderne modedukker Blikstj�ler stilsikker naturel Fejer gaden for sminkeglade visne blade og andet skrald Er du kirurg og mangler job S� f�lg hende og du vil finde et par k�ber der skal rettes op Fra top til ankelsok er hendes slankekrop Pakket flot ind hun smiler fr�kt mens hun r�kker fuck Har du ikke set hende har du ikke anstrengt dig nok Kig efter pigen der har hele verden tegnet op [Omkv�d] [Vers 2: Mund De Carlo] Hun er s�dan Sv�r at komme ind p� men endnu sv�rere at komme udenom Hun har ikke brug for at skulle have dig i sin hule h�nd Hun ved du st�r der hvis det rigtige �jeblik det nu skulle komme Langt m�rkt h�r hendes ro lyser Det kan dog v�re sv�rt at se det n�r solen skygger Ikke nogen typer, hun ikke kan t�mme Hun kan f� de mest beskidte svin i g�rden til at ligne gode lyttere Hun maler sine tanker p� kanvasser Med sans for detaljer blandet hun farverne s� alt passer Med et citat der matcher hendes sind Gik forbi hende en dag og havde en halvtredser Så jeg spurgte hende: Hvad koster et billede? Hun sagde at det var mit hvis betalte hende i omsorg og tillid Nogen gange opst�r den stilhed Hvor to sind t�nker ens og det skete da jeg gav hende h�nden og hun smilede Og sagde det kunne v�re hyggeligt at snakke Så vi tog hen og drak en uskyldig kop kaffe Da hun fortalte hvad hun lavede Blev jeg betaget af at hun b�de var smuk og s� satans begavet Den ene time tog den anden endnu en liter n�ede p� kanden Lidt bizart var der lovestickers i cafeen klistret rundt omkring Og der sad vi to ivrige dr�ber vand Uden noget tilf�ldes p� n�r den m�de vi kiggede p� hinanden Og tiden den fl�j rundt i hendes stirrende �jne der gik en hel dag Alle de vibrationer hendes blik gav Gjorde at jeg ville vide hvad der var inde bag S� hun trak op i tr�jen og viste mig den tegning hun holdt mest af Hele hendes verden i de tyndeste linjer Men det var som om det kun var begyndende skitser Hun sagde hun havde v�ret nerv�s for at vise mig Netop den tegning da den forl�ngede hendes f�lelsesregister Stammede i starten men s� fik jeg sagt At jeg godt kunne f�rdig�re hendes verden og f� den farvelagt Måske var det for abstrakt For uden at sige noget satte hun vores kopper op p� den smalle kaffebakke Der bredte sig en f�lelse af afmagt Men det bet�d nok ingenting hun var nok bare tr�t efter en lang snak Og d�ren sm�kkede bag os tilbage i indre bys slagmark Da hun pludselig tog mig i min arm og sagde: mange tak! Jeg stod ret paf tilbage i m�rket Mens tusind ubesvarede sp�rgsm�l forsvandt om hj�rnet med hende S� p� maleriet jeg stod tilbage med Måske var jeg inde i billedet? Måske det bare var noget vi malede? De n�ste par dage t�nkte jeg p� hvad hun gik rundt og lavede Om hun ogs� f�lte vi havde et moment og hvad der mon l� bagved S� en dag s� jeg hende g� p� den anden side Liges� skr�mmende bekendt og uopn�elig som altid [Omkv�d]