The Usual Suspects (Gamle Kendinge)

Lyrics

[Vers 1] Yo, vi plejede og' pjæk fra de samme fag Plejede at kæmp for den samme sag, vi plejede at check for den samme bag Tænker tit på de gamledag', hvor vi hang ud Og lavede småkriminalitet efter mørkets frembrud Vi var samskruet med charmeklud' og redskins Husker stadig da vi øvede ihærdigt på at lave headspins Os mod rov – Et broderligt yin og yan Holbæk dannede rammen for vores roderi dengang Hvor jeg trodsede min' forældres forbud Mod at hæng med dig, jeg ga' en fuck for hva' folk troed' Og gik imod strømmen, da dit liv det gik i hårdknude Fordi det ik var nok at checke biler gennem foruden Yo – Vi havde kun det sjov vi selv lavede Bombede postkasser og checkede mure vi ik' selv malede Spillede basket og fars barskab blev afprøvet og' Had' autoriteter på nakken, som et par slagsbrødre Da jeg startede rappen, endte snakken, klappen lukkede i Ingen sagde peace, havde noget på hjerte og noget at sig' Har stadig dit nummer printet op i mit hoved et sted Og det der om blodsbrødre, var vidst noget rod du ved Kun sprutten gaber om venskaber når vi' fuld' Men man vinder ik' sølv homie, man taber guld For næste gang lader du som om du ik' ka' kend mig Og trods jeg stirrer ned i jorden, har jeg ik' glemt dig Det ik' en gem'-leg, vores vej' var bare ik' ligedannet Homie tak for nogle gode år, så ka' jeg ik' sige andet End nu det slut – Der' ingen bånd der binder os sammen Rammen er gået itu, og billedet forældet [Omkvæd] Ser tilbage med et smil på, årene med min bedst ven Det føles som i går, nu det borte med blæsten Var som to dråber vand, der nu er bristet af savn Vores tags er cappet og vores bandana har mistet farven [Vers 2] Yo, det scenariet alle kender Alle vender og drejer de ting der hænder Når venner, slet ik' kender, hinanden længer' Båden kæntrer jeg sidder ved telefonen og venter Når den løkke der var imellem os den pludselig' har hængt sig Yo har de glemt mig, eller er det mig der har glemt dem Det dem jeg altid hang med, dem jeg drak mig lam med Dem jeg delt' et gram med og dem jeg aldrig manglede Dem der stod bag når jeg havde publikum foran Dem der var på forkant dem jeg betragtede som den hård-bande Dem jeg havde tillid til dem jeg altid chilled' med Og dem jeg stadigvæk ka' find' mig selv på et billed' med Dem jeg vokset op med og senere voksede fra Dem jeg så op til, og betragtede som et pragt eksemplar Yo - Det venskaber jeg ik' så rende ud i sandet Sammenhold der pludselig' bredte ligesom' ring i vandet Ingen fælles missioner gjorde kæden hoppede af Ingen fælles passioner gjorde glæden stoppede en dag Og nye venner blev mødt, mens andre blev glemt Der ingen dårlig karma, jeg bebrejder mig selv Ik' at ha' ofret mere for forblive følgesvend' min ven Håber inderligt vi en dag vil gå i spænd igen Yo – Tænker tit på at gi' jer et kald Hjertet sir at jeg skal, men tanken blir' ved det halv' Det gådefuldt, noget der var så nært, at tampen brændte Ku' gå fra ven til bekendt og lod dampen stå i stampe [Omkvæd] Ser tilbage med et smil på, årene med min bedst ven Det føles som i går, nu det borte med blæsten Var som to dråber vand, der nu er bristet af savn Vores tags er cappet og vores bandana har mistet farven