Lyrics

[Intro] Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide Hospital eller ej, du kommer til at lide Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide Hospital eller ej, du kommer til at lide Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide Jeg husker den nat, mit sind det først fuckede up Løb forvildet rundt på gaden, angst og rystede uden stop Anede ik' hvad der gik ned, men det føltes ligesom om Mit sind var ved at tømmes, og min knold vill' stå tom Kort efter, for min identitet var på vej væk Følelser og tanker, og jeg led et voldsomt knæk Røg på psyk klokken fem - samme morgen fik en seng Og beroligende piller, men der sku' gå længe Inden en af de meget travle læger havde tid Til at tilse mig, så lad vær' at sæt' din lid Til behandlingssystemet hvis det er du går i stykker Indeni der går dagevis, selvom at du rykker For at tale med en læge, det var vist på fjerde-dagen At én af de hvide kitler kom og så på sagen Tilfældet Lars Jensen - Ramt af en psykose Jeg vill' ønsk' at jeg ku' sige noget pænt og jeg ku' rose Den behandling jeg fik, men både på kort og lang sigt Var der tale om et smertefuldt omsorgssvigt En seng på en gang - ti minutter per uge Med en fortravlet psykiater - mange piller jeg sku' sluge Jeg flygted' til min hjemegn da en måned den var gået Fik det værre og værre, og da bunden den var nået Blev jeg indlagt igen, denne gang på Den Lukked' Med mennesker så forpinte, at selv murerne de sukked' Jeg glemmer det aldrig - FUCK det var et mareridt Det værste var i vente, for jeg havde lidt Men det var ingenting imod de rædsler jeg sku' se Og opleve i gøgereden, jeg var på vej til At få et indblik i en verden så trist Gennemsyret af håbløshed, og Djævelen ler sidst På Den Lukked', han har trukket det længste strå Forfærdeligt syge mennesker, blev behandlet på 'må og få' Plejepersonalet virkede ligeglade og kolde De var der for at gi' os medicin, og ellers holde Folk nede hvis de trippede, når de blev desperate Tvangsfiksering det var svaret - Lad mig hør' jer forklar' det Det værste det var nætterne, når stilheden blev brudt Af mennesker der skreg i dødsangst, og de blev budt En sprøjte eller piller, for at få dem til at tie Men der gik aldrig særligt længe, så begyndte den næste at skrige Og man ku' høre i deres stemmer, så megen angst og smerte Det bragte mig til tårer, og det isnede mit hjerte Jeg græd mig i søvn - så mange endeløse nætter Og du tror så måske, at med tiden bli'r det lettere Men det gør det bare ikke, for man lærer folk at kende Du ved selv hvordan det gik, med Rikke min veninde Men jeg husker mange andre; Lukas jeg har aldrig glemt dig Dine forældre skammede sig - så de havde gemt dig I Gøgereden, de ku' ikke klare at ha' dig nær Du var meget meget syg, men jeg ku' ikk' la' vær' Med at prøve på at snakke til dig, prøv' at bli' din ven Men du var svigtet så tit, så du ku' ikke gi' igen Jeg græder, når jeg tænker på de forhold du blev budt Aldrig nogen på besøg, så ensomheden den blev brudt Folk snakker om omsorg, og om livskvaliteter Du havde levet fire år, på tre gange fire meter Og du var kun én, af så mange tragedier Man sku' være af sten hvis ikk' man led med jer Jeg havde det svært selv, men det gjorde det ikke nemmere At vær' omgivet af så mange sind, der havde det meget slemmere Og I fucking overlæger, med jeres fine titler Hasted' overfladisk rundt, i jeres hvide kitler Brugte fem minutter her, og fem minutter der "Du ska' ha' mere medicin" - Hvordan tror I selv det er? Når man mærker så tydeligt, at i ikk' er engageret Ikke tænker på der er en grund, til man er placeret Bag låste døre, på Den Lukked' for fanden Jeg anklager jer - de ord kommer fra manden Der har været der selv, set det hele og er mærket Af traumer og elektrochok, på Højspændingsværket Det kaldte vi patienter, det skæbnesvangre rum Hvor man fik strøm gennem hjernen - og du er grundigt dum Hvis ellers at du tror, det hører fortiden til Se det i øjnene, erkend det, hvis du kan og hvis du vil Lægerne dræbte Rikke, og de svigter tusind andre Det' på tide at stille nogle krav, og at forandre Tilstandene på Gøgerederne rundt omkring Hvis ikk' man råber op, ja, så sker der ingenting Så fortsætter læger deres kyniske regime Og menneskesind bli'r knust i systemets maskine [Outtro] Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide!