Emil Bønnelycke - Gaden

Album cover art for "Emil Bønnelycke - Gaden" by Mund de Carlo

Mund de Carlo - Rap, Danmark

Emil Bønnelycke - Gaden

1 Plays

View ArtistView Album

Lyrics

Language:

Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar Travle Butikker, hvor Dørene knalder og gaar Ruslæderstøvler i Vinduer og Laksko i Spejle Hovslag i Asfalt, der klinger som Logulv for Plejle… Summende Cykler, Ekspresbud og Lynskud af Postbud Sminkede Piger, og Skinger af pibende Drenge Kaos, der klinger mangfoldigt og hvileløst længe Hvide Markiser blafrer og flagrer i Blæst Politi patrouillerer med Handskеr paa, stundom til Hest Konditorens bugnedе Rude med Cremchokolade Indrammet i Skilte, der skriger paa Husets Facade… Ungdom og Latter, og Puf af en Arm – saa en Barm Fodtrin af himmelske Fødder, saa smaa og saa lette Ild dybt i Øjne, der smiler saa lønligt kokette Herolden raaber. Kinemaets Kontrollør Staar foran manende Rædsler af Film i en Dør Faldbyder Helte, som falder fra femte Etage Mordnat, Joe Debbs og løver og Cirkusmenage Sværger, at Biler, Revolver og Bloddunst er god Kunst Se dog et glimt af det spændende paa vore Døre Kunstnerisk malerisk Koster i alt en Snes Øre Avissælgerraab: "Krigen! Lloyd George vil ha' Fred!" "Gorki har tjent under Tyskland i Hemmelighed" Bladhandlerkrøblinge, Laser, men glade Gemytter Træthed og Armod i Stemmen, naar rigtig man lytter… Manden, der sælger Aviser, er Liv, som forliser "Sidste Nyt fra i Dag! "Hej!" En Avis til Cyklisten "Kerenskij udtaler sig skeptisk i "Anarkisten" Boghandlervindu. Kafe. En Tjener i Hvidt Whiske i Vinstuer. Tryglen om naadig Kredit Fulde og Gamle, og Smaabørn, der kommer fra Skole Bærer den barnligste Uskyld bag Kofte og Kjole Frugtbod med Gulerod, duftende Porrer og Peberrod Æbler og Syden. Messina i Blodappelsiner Kunder, der venter ved Disken med søvnige Miner Lærlinge, Lastbiler, Duft af blaa Røg, Benzin Tønder paa Vogne og Flasker i Kurve med Vin Ak, i min susende, tusendfold sansende Hjerne Strømmer en hedere Vin end Pommard og Sauterne Kaffevogn! Manden faar Glorie for sin Cikorie Konen med Blomster, Narcisser og Liljer, staar ene Hører du, Kvinde, den Storm i dit Hjerte af Stene?… Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slaar Det er den elskede Gade, som gennem mig gaar… Det er det hvirvlende Liv med omhvirvlede Sjæle Som i mit Hjerte har samlet sig, og i mit Mæle… Folk og Butikker, Markiser, og Fodtrin på Fliser Malstrømmen, Menneskelivet, der myldrer og stimer Sporvogn, der brummer, og Klokker, der klinger og kimer

Rate this song

Rate this song

0/5.0 - 0 Ratings

5
0.0% (0)
4
0.0% (0)
3
0.0% (0)
2
0.0% (0)
1
0.0% (0)

Loading comments...

Credits

Writers
  • Emil Bønnelycke