Prolog

Lyrics

Jeg ved ej hvad der rører sig så sælsomt i mit Bryst; Mon Kvinden, som sig venter, sittrer i samme Lyst: En Anelsernes Gysen med stille Brand i Kind Og så med Et, så skjærer Lykken som en Jubel ind Jeg ved ej hvad der fører mig i disse Verdner ind; Hvad har jeg vel tilfælles med Snefon og med Tind: Jo, jo, mit eget lille fast uselige Jeg O Fjeldеskjød vil ind og blive Foster hos dig Og når dit Hjertе rører sig, så slår det i mit Bryst Vi To, som samme Verdner sittrer i samme Lyst En Strøm af Renhed stræber op højt over Bræ og Tind Og gjennem Elvens Hulken som en Føselsjubel ind